1. April til dags dato (opdateret med billeder + film d. 17/4-2006)

Thomas fortaeller om Kina:

Vi har ikke haft mulighed for for at se vores egen side, kun at poste nye ting, saa det er derfor vi ikke har haft mulighed for at komme med comments. 'The Great Firewall of China' lukker for alle blogs. Man kan af og til godt maerke at det er et kummunistisk land man er I. Kontrol med mange ting, og det er ikke meget vesterlandsk TV og nyheder man faar herovre. Den vesterlandske musik kan man dog af og til hoere, selvom det er i begraensede maengder, og naar man hoerer den er den gerne et par aar eller mere gammel - her paa 'Internet Baren' i Shanghai spiller fx en kinesisk version af 'Numanuma ay' (Dragostea din tei) eller hvad den hedder - her snakker vi horibel musik.
Mange synes at vaere i job her i Kina bare for at have et. I Beijing var der gadefejere over det hele og vagter paa alle hjoerner. I barene og paa restaurenter, der dog er privatejede, bliver man plejet i hoved og r... Til simple opgaver, som fx at plante nogle faa bambus i Beijing Zoo er der gerne omkring 20 personer som mest af alt bare stod og gloede - ineffektivt og taabeligt.

Folk er dog rimelig gaestfrie mange steder, og serviceniveauet er ofte hoejt grundet de mange ansatte.
Det obligatoriske: Vejret har vaeret rigtig godt det meste af turen med faa dage med delvis regn (bl.a. i dag)

D. 1.
Beijing - Her var vi paa den emorme Tiananmen Square. Op til denne stoedte bl.a. Mao's maosuleum (som de to ord spinder) og Den Forbudte By. Vi kom aldrig ind og se Mao, der var en lang koe, og vores guide, Sunny gik nu heller ikke meget op i det da han ikke just var fan af manden der havde smidt hans far i spjaeldet i 17 aar for at have for mange penge. Men bare stoerrelsen af pladsen og Den Forbudte By var nu overvaeldende, og det var naesten det eneste sted i Beijing hvor vi oplevede gadesaelgere der rendte eter en - 'Mao Watch! Wanna by Mao Watch !?' Man laerer hurtigt at ignorere dette, en faerdighed som senere viste sig at vaere uundvaelig i Shanghai.

Som 'alt' andet i Beijing blev Den Forbudte By opfoert i ca. 1420 og det er nu facinerende hvad de mange menneskeliv har stablet paa benene - historien bag ogasa da, der er sikkert en wiki om den, men den har de ogsaa lukket for herovre med deres firewall.
Vi gik et par ture i nogle parker og fik lidt godt at spise paa en fornem restaurant hvor selv taskerne fik deres egen stol med 'betraek' over ligesom en jakker ogsaa fik et lille betraek. Budt velkommen derind af soede piger osv. (som foer naevnt er der generelt bare mange ansatte), og det er nu sjovt nok at foele sig lidt kraeset for - ikke helt samme service niveau herhjemme hvad det angaar.

Tom fra vores gruppe havde foedselsdag saa det fejrede vi med 'Hot Pot' (som vi ogsaa fik den foerste dag i Kina) med masser af lammeknogler, rygsoejle og det hele, samt lidt mavesaek saa vidt jeg erindrer. Hot Pot er nu ikke min favorit - ellers er maden rigtig god. Vi fik lidt floedekage til den soede tand, og det gik baade som forret og dessert.
Om aftenen kravlede vi paa et nattog mod Xian, og mod forventning, var det faktisk rimeligt at sove i... Joergen, som fik lov at sove i samme coupe som 5 andre kinesere som larmede og sad paa hans seng. Flinke var de dog, og han fik byttet koeje med en gammel dame som gerne ville ligge for neden. Joergen kom kravlede ind i min coupe som var befaestet med folk fra gruppen og vi havde her gang i en lidt interessant politisk diskussion med bl.a. Sunny, som jo har et lidt andet syn paa nogle ting end os (amerikanere, australiere og os danskere). Det er nu generelt sjovt at have lidt politiske dialoger med folk med en helt anden baggrund end en selv.

D. 2.
Xian - Med sine 7 mio indbyggere (incl forstaeder) var den noget mindre end Beijing (16-17 mio). Byen var meget mere afslappende, og den generelle stemning i byen var mere loes. Det er nok den by vi har vaersat mest her i Kina.

Vi startede med en rundvisning i byen, gennem smaa kringlede gader og markeder. Vi fik set byens store moske (udefra), og byen Bell Tower og Drum Tower som hver i sag blev brugt til at lukke og aabne byens bymure, som vi senere fik fornoejelsen af at koere rundt paa paa cykel. Saa kedeligt som det maatte lyde, saa var det faktisk noget af det bedste vi har oplevet her i Kina. Vejret var perfekt, og man kunne rigtig faa et overblik over byens liv.

Det var ogsaa i Xian vi fik vores hidtil bedste middag. Det var ironisk nok paa en japansk restaurant. Her snakker vi laekker mad og service. Toiletkummerne var paafyldt is og blomster, saa der foelte man sig inviteret :)

Har vi overhovedet dem i Danmark?

Om aftenen var vi overladt til os selv, og vi kunne ikke lige overskue sagerne, saa det blev til KFC. Vi bukkede under! Foerste fastfood maaltid.

Om aftenen kunne vi se et springvandsshow (godt nok verdens stoerste), men efter hvad vi alle havde set et i Prag uden at vaere synderilgt imponerede, sprang vi dette over og gik med de fleste fra vores gruppe paa bar. Selvom Touch Pub (meget traengt derinde, deraf navnet) loed tiltalende, fandt vi en anden. Var en god aften hvor vi fik laert de andre lidt bedre at kende.

D. 3.
Xian - Denne dag var vi ude og se Terra-cotta krigerne. Det var noget af et syn, og det er igen svaert at fatte saa meget arbejde der har ligget bag, og ikke mindst hvor mange liv der blev ofret, baade for at holde graven hemmelig, men ogsaa under selve opfoerelsen. Det er nu svaert at bliver imponeret over andre stauter og lignende (fx dem vi senere saa paa Shanghai Museum) da de simpelthen falmer i sammenligning med disse. Baade det at Terra-cotta krigerne er saa gamle (fra ca. 220 f.k.) og at maengden og detaljegraden er saa overvaeldende.
Nu spiste vi noget frokost ved en skole for 'specielle boern'. Maden var fin, og de meltalt handicappede boern opforte nogle stykker for os hvor vi ogsaa skulle deltage i et af dem. Vi vidste paa forhaand at vi skulle donere lidt til skolen, saa det hele foeltes at det blev trukket ned over hovedet paa en. Boernene var dog soede og det hele virkede ikke saa akavet som man kunne have vaeret bange for. Vi kunne ogsaa koebe lidt af deres haandarbejde, saa vi foelte ikke foelte at donationen var saa paatvunget da.

Fest og ballade paa skolen for de specielle boern.
Laeg saerlig maerke til albinokineseren til hoejre.

Vi skulle igen med nattog, denne gang i Suzhou, og selvom standarden var lidt daarligere end siste tog, var det ganske fint. Sunny havde paabudt at vi skulle feste ombord paa toget, saa vi havde koebt lidt ind til det. Saa vi fik lidt gode sager indenbords og vi fik leget lidt lege. Specielt en numseleg som Kazu laerte os blev vaeldig populaer.

D. 4.
Suzhou - Saa var det op kl 7.00 med frygtelig kinesise sjaelere broelende ud af togets hoejtalere selvom vi foerst skulle ankomme til Suzhou kl 11 ca...
Sunny havde igennem dybdegaaende research bemaerket at pigerne generelt blev smukkere og smukkere des laengere sydpaa man kom. Og ganske rigtigt er det. Raymond (vores mand far LA) gik ogsaa godt igang med at knipse loes med kameraret som han fik oeje paa nogle velskapte kinesere (Ni Haou's, som Tom (australier)fornuftigt nok kaldte dem eftersom han sagde hej (Ni Haou) til de soede piger han stoedte paa - eller en anden variant: "Ni haou you doing")
Vi gik en tur rundt i byen, som vores guide heller ikke havde vaeret i dog, men vi fik smagt lidt paa det lokale liv her. Der blev koebt lidt fra lidt boder fra gaden, men som vi slentrede gennem smaa gyder og langs floder begyndte det at regn, saa ind i de altid billige taxier og hjem.

Om aftenen saa vi en kinesisk 'opera' bestaaende af 8 stykker i en smuk kinesisk have. Vi vidste ikke helt hvad det var, men det startede som det rene galskab med Bitten og Trold (VIDEO - Quicktime) (Mandrilaftalen), som gav den fuld gas.
Herfra blev det bedre med et slags teateroptraeden, som dog ogsaa var helt ude i hampen (kinesisk dilletant). Herefter gik det loes med forfoerende musik, sang og dans opfoert af smukke kinesiske piger. Lidt floejtespil blev ogsaa opfoert af gamle maend. Jeg tror vi alle tre hurtigt kunne finde en brud derinde :)

Her var Raymond i sit es med kameraret og jeg tror han fik taget en smaa 50 billeder af pigerne. Denne smukke forestilling er ogsaa med i toppen af oplevelser her fra Kina.

Joergen beretter fra Kina:

D. 5.
Shanghai - Foerste dag i Shanghai gik med en lang gaatur rundt i byen.

Fik bl.a. besoegt den futuristiske havnefront The Bund, med dens mange skyskrabere etc. Der blev ogsaa tid til, at snuse lidt rundt paa det lokale antik marked, og isaer ogsaa det beroemte Knock Off Market, som lukker her til sommer, p.g.a. Kinas optagelse i WTO.

Saadan stod de i 5 min eller noget

Aftensmaden foregik endnu engang paa en lokal kinesisk restaurant. Det virker som om Sunny, vores turleder, bestiller mere og mere "eksotiske" retter for hver dag der gaar. Om aftenen var vi paa havnerundfart, og byen er virkelig i sit es om aftenen. Neon over det hele! Det var noget koldt, men laekker tur.

Paa vejen hjem mente Sunny at vi skulle proeve noget 'smelly tofu'. Han forsikrede os om at det smagte bedre end det lugtede, men han kunne dog ikke selv lide det... Thomas kan forsikre jer om at det saa absolut smager lige saa daarligt som det lugter.


D. 6.
Naeste dag fik vi vores sidste skud af kinesisk kutlur, da vi besoegte Shanghai Museum. Vi blev alle tre enige om, at vi nu havde faaet nok af det historiske Kina.

Resten af dagen brugte vi paa de forskellige markeder. Bl.a. fandt vi et kaempe elektronik marked, hvor jeg endte med at koebslaa mig til et 1gb sd high speed kort til kameraet, kostede omkring 200kr. Fandt dog senere ud af, at jeg havde sparet 30kr i forhold til det danske marked. Vi spiste frokost paa noget der mest af alt mindede om en Mcdonalds med kinesisk mad. Bruce Lee food hed det vist. Dette viste sig at vaere ganske udemaerket.
Om aftenen tog hele gruppen ud for at spise sammen, eftersom det var vores sidste aften sammen. Der blev drukket 2x 5liters Budweiser Kegs og 4 flasker kinesisk sprut. Isaer det sidstnaevnte vil jeg sent glemme. Faktisk er det, at have drukket snesevis af shots sammen med Raymond, noget af det sidste jeg kan huske fra den aften. Endte med at jeg faldt i soevn paa toilettet, og da det endelig blev tid til, at vende hjem mod hotellet, hang jeg med hovedet ud af taxa'ens vindue det meste af tiden. Yderligere detaljer maa i hoere Daniel og Thomas om. Men en herlig aften var det da !

D. 7.
Jeg vaagnede med en daarlig smag i munden. Thomas laa ved siden af, med en budweiser ved sin side. Stadig utrolig beruset besluttede Thomas og jeg, at forlade hotellet for at gaa en tur og finde en bank. Vi fik dog aldrig informeret Daniel eller andre om denne lille tur. Det skulle hurtigt vise sig, at det at vade rundt i Shanghai kl 09 om morgenen i beruset tilstand, for at finde en Bank of China ikke var en synderlig god ide. Da vi havde vaeret inde og ude af diverse lokale banker, som ihvertfald ikke ville have noget at goere med vores smarte visa eller mastercards, fandt vi endelig en Bank of China. Derefter var det bare lige det, at finde hjem til hotellet igen. Da vi havde trasket lidt omkring i en halv times tid, overgav vi os og tog en taxa. Det viste sig, at vi havde gaaet i en dejlig stor bue uden om hotellet.
Efter en del timer paa langs, p.g.a. en smule toemmermaend, begav vi os ud til elektronik markedet igen. Thomas havde loebende under turen ytret sit oenske om at investere i et nyt smart kamera. Efter laengere tids prutten med prisen, fik han kameraet inkl. nyt kort og batteri til 2300kr.
Aftenen gik med en slentretur igennem Shanghais svar paa stroeget, som vi ioevrigt bor lige opad. Lige foer indgangen til hotellet, var der en hel flok muslimske gadesaelgere, som havde stillet deres boder op. De solgte nogle store firkantede kager, som vi ikke helt kunne finde ud af hvad var. Daniel og jeg, gik som saedvanligt bare forbi dem og ignorerede deres salgstale. Men Thomas skulle selvfoelgelig lige kigge en ekstra gang og det endte med, at han koebte et stort stykke af kagen til, den nette sum af 45 yuan. Hvilket absolut ikke er billigt, eftersom man kan faa et helt maaltid mad til 15-20 yuan. Endvidere viste det sig, at han havde koebt noget der mindede om danske troeffel kugler, bare med ris og andre gode rester fra et kinesisk koekken. En bid og den rog i skraldespanden, ligesom Thomas' penge. Da vi var kommet i seng, var Thomas' trang til eventyr og mad aabenbart ikke helt blevet stillet. Han besluttede sig for at rende ned i gaden for at hente Big Macs og for at snuse lidt de mange slumgader. Der gik en god sum tid, foer aben kom tilbage med Mcd mad og historier om Shanghais undergrund.

D. 8.
Dagen efter tog vi paa den helt store shoppingtur, paa knock off markedet. Vi fik koebt alskens kopi varer til billige penge, bl.a. Lacoste, Armani, Ralph Lauren, Calvin Klein etc.

Det varme vejr og det kaos som markedet tilboed, tog saa haardt paa vores kraefter, at vi endte tilbage paa hotellet i vandret stilling.
Om aftenen tog vi ud og koebte nuddel suppe og billige kinesiske oel. Hele dette festmaaltid blev indtaget paa hotelvaerelset, hvorefter vi tog metroen ud til Heng Shai road, hvor alle barerne laa. Vi besluttede os for at proeve lidt forskellige steder, for ligesom ikke at gaa glip af noget. Det skulle hurtigt vise sig, at vi var de eneste vesterlaendinge i byen, paa naer nogle gamle stive englaendere. Saa i kan nok regne ud at vi blev behandlet, som konger. Isaer de mange barpiger var vilde med at vaere ved vores side, hvilket man jo ikke kunne klage over.
Det sidste sted vi endte, viste sig at vaere det klart bedste. Der var bl.a. live musik med et par fyre, som mest af alt lignede en backstreet boys klon, men til gengaeld spillede gamle sange, som Hotel California. Jeg kom i snak med en pige som var ansat paa stedet. Det viste sig at hun havde studeret engelsk paa hoejt niveau, hvilket hjalp en del. Hun var rigtig soed og gav bl.a. drinks til os alle 3. Laerte desuden at taelle til ti paa kinesisk og at de i Kina ogsaa spiller terning spillet snyd.
Thomas var desuden ude for en noget saeregen oplevelse, paa diskotekets toilet. Da han kom ud paa toilettet blev han, af en temmelig feminin lille kinesisk mand, vist hen til pissoiret. Men det stoppede ikke her. Den lille mand stillede sig lige bag, den lettere nervoese, Thomas og tilboed ham frisk tyggegummi og nakkemassage, alt imens Thomas var fuld igang med at urinere. Thomas kunne selvfoelgelig sige nej til en saadan behandling. Men den kongelige behandling sluttede ikke der, den lille mand ordnede alt for Thomas. Vandhanen blev taendt for ham og han blev tilbudt opvarmet haandklaede etc. Thomas slap 10 yuan for denne noget specielle behandling. Selvfoeligelig skulle Daniel og jeg ogsaa have samme behandling, isaer Daniel saa ud til at nyde det
Vi sluttede den noget vaade aften ( i mere end 1 forstand, da det ogsaa regnede denne aften) af med durum ruller, ligesom i Danmark...